Fællesinstallationer i Bredeparken – bortset fra Bygtoften 2A-C – omfatter
- Boligens vandledning frem til vandmåler
- Boligens elledning frem til elmåler
- Kloakledning på grunden ekskl. stikledningen ind til huset (kun ulige numre)
Ændringer af fællesinstallationer må kun ske efter konkret aftale med og godkendelse af bestyrelsen, og skal i så fald udføres af et autoriseret firma omfattet af en branchegarantiordning.
Reparation af fællesinstallationer i forbindelse med brud og lignende må kun udføres af autoriserede virksomheder.
Udgiften til reparation af fællesinstallationen afholdes under normale omstændigheder af grundejerforeningen, medmindre skaden er en følge af uagtsomhed fra beboerens side. Bestyrelsen skal derfor kontaktes snarest muligt efter skadens opståen. Ved akut opstået skade, fx brud på vandledning, er det vigtigste selvfølgelig at begrænse skadens omfang, så der gælder det om at få fat i en håndværker hurtigst muligt. Orientering af bestyrelsen kan så ske efterfølgende.
Hvis skaden/bruddet ikke kræver akut indgriben, kontaktes bestyrelsen, og det aftales indbyrdes, hvem der kontakter håndværksvirksomheden.
Foreningen har ikke aftale med konkrete håndværksvirksomheder, men det anbefales at benytte lokale virksomheder, der er omfattet af en garantiordning.
Hvis du er ny på vvs-markedet og mangler anbefalinger, har andre beboere i Bredeparken haft gode erfaringer med nedenstående firmaer:
VVS-firmaer:
- Skaarup vvs (skaarupvvs.dk) – tlf. 4585 0388
- Rapvvs (rapvvs.dk) – tlf. 2224 9393
- Falsing vvs (falsing.dk) – tlf. 7070 1600